Opbevar mad som en viking!

Af:  Maria G. Christensen

Tag med på en rejse tilbage i tiden og lær, hvordan du overlever som en rigtig viking på det åbne hav. Vores kære forfædre gjorde nemlig en stor opdagelse, da de første gang brugte salt som konserveringsmiddel.

Når du som viking skulle af sted på et langt togt, måtte du gøre dig nogle overvejelser omkring, hvordan du skulle holde din mad frisk under hele turen, så du ikke blev syg. En meget velkendt metode derpå var saltning.  Saltning er blevet praktiseret meget op igennem historien og det er stadig udbredt den dag i dag. Den almene dansker vil finde talrige eksempler på saltning ved et enkelt kig i deres køleskab; bacon, skinke, saltkød, sild, sojasovs og meget mere.  De fleste mennesker tænker ikke over, hvor meget af vores mad, der er konserveret med saltning, de har bare vænnet sig til at smage saltet i deres madvarer.

Når vores mad rådner, er det på grund af de mikroorganismer, der lever af maden og nedbryder det. De mikroorganismer som er i spil i dette sammenhæng er svampe og bakterier.  Maden kan i visse tilfælde blive sundhedsskadelig, da nogle af de affaldsstoffer mikroorganismerne efterlader, er farlige for mennesker. I disse tilfælde kan du altid se, lugte og smage på din mad, at det ikke skal spises.

Tørster mikroorganismer ihjel.

Det der sker, når vi udsætter vores mad for store mængder salt kan beskrives med osmosebegrebet. Osmose er transport af vand ind eller ud af en celle.  Cellen vil gerne have, at koncentrationen af forskellige stoffer er ens både inde i cellen og omkring cellen.  Derfor hvis vi hælder en stor mængde salt på en fisk, vil fiskens celler afgive noget af det vand, som de har i sig. Dermed vil deres saltkoncentration blive højere.

”En mikroorganisme behøver fugt i dens omkringliggende miljø for at opretholde en osmotisk balance imellem denne og dens intracellulære bestanddele. Såfremt der er begrænset fugt vil det osmotiske tryk dehydrere cellen for at genetablere balancen”, udtaler Martin Gedsted, ph.d. studerende i nanobioteknologi, Hull University.

Jo større saltkoncentrationen er udenfor cellerne, jo større mængde væske afgiver cellerne.
Mikroorganismer har brug for fugt for at kunne overleve, så de er ikke glade for, at vandmængden i cellerne bliver mindre.

Når vi konserverer mad ved hjælp af saltning, ønsker vi altså at få vandmængden inde i cellen ned på et niveau, hvor mikroorganismerne ikke længere kan leve. Resultatet bliver at mikroorganismerne dør og derfor ikke længere fordærver vores mad. Madden kan derfor holde sig frisk i længere tid.

Du møder osmose hver eneste dag.

Du møder osmose hver eneste dag, du tænker bare ikke over det. Hver eneste gang du koger kartofler, får rynket hud af lange brusebade eller dræber dræbersnegle i haven. 

De fleste mennesker tilføjer salt til deres kartofler, når de koger dem. De færreste ved dog, at det er med til at afgøre kartoflens konsistens. Når vi putter salt i vandet, bliver vandets saltkoncentration højere end kartoflens. Vandet vil derfor blive transporteret ud af cellen, så saltkoncentrationerne matcher hinanden bedre. Kartoflen bliver dermed tør, som vi kender den kogte kartoffel.

Derfor er kartoflen, der er blevet kogt med salt i videoen da også kartoffel nr.2. Det var altså ret tydeligt for vores frivillige, at der var forskel på især konsistensen af kartoflen, så tænk over det næste gang du koger kartofler. 

Vi kender alle den med rynket hud efter et dejligt varmt brusebad. I dette eksempel går osmosen den anden vej end i alle de førnævnte eksempler. Her er det nemlig cellen, der har den højeste saltkoncentration. Her suger cellen simpelthen vand til sig så den selv for en lavere saltkoncentration, som passer bedre til dens omgivelser.

Så næste gang dine forældre klager over dine lange brusebade, så fortæller du dem bare, at du har lavet et naturvidenskabeligt forsøg, så brokker de sig ikke længere.