”De forbandede snegle ødelægger min have!”

Mange haveejere klager over snegle og spørger folk, hvad de synes man skal gøre. Hvad er den billigste, hvad er den nemmeste, og hvad er den mest effektive løsning?

Snegle elsker at være i haven, og mange haveejere vil af med dem, de ødelægger deres haver. Haveejerne bruger forskellige metoder til at slippe af med sneglene. For hver snegl man ser, skal man regne med 20 snegle mere næste år. Nogle hugger sneglene over med en spade, putter dræbersneglenes æg i kogende vand, sætter købte sneglefælder op, og andre sætter nogle af sneglenes fjender ud i haven, såsom pindsvin, frøer, tudser, løbebiller eller fugle, endelig er der også nogle der putter sneglene i øl eller saltvand.

Dræbersnegl i køkkenhaven

En god og effektiv metode er at strø salt på sneglende eller lægge salt i haven, det er en billig, nem og effektiv løsning. Metoden anbefales dog ikke af skadedyrsbekæmpere og professionelle havefolk, da det er en langsom død for sneglen, og salten kan ødelægge eller skade havens planter. Det der sker med sneglen når den får salt på huden er, at salten vil trække vand ud af dets krop, så de dør af dehydrering. 

Der er et slimlag som beskytter sneglenes fugtig hud, og det ødelægger salten, ligesom vi kender det fra fisks slimlag, som kan fjernes med salt. Salten virker dehydrerende da snegles celler ikke er gennemtrængelige for salt, og da der er mindre salt inde i cellen. Salten vil trække vand ud af sneglen, så sneglen dehydrere, og derfor dør. Den proces der sker kaldes osmose. 

Osmose

Når man snakker celler, så er der en cellemembran og en cellekerne. Cellemembranen kontrollerer hvad der kommer ind og ud af cellen. Osmose sker når der er forskel på stofkoncentration inden i og uden for cellemembranen. Så er det cellemembranens opgave, at regulere stofkoncentration ved hjælp af vand. Dette er hvad der sker når man drysser salt på en snegl, så transporteres der vand ud af cellen ved hjælp af cellemembranen, for at udligne saltkoncentration.

Osmose i kartofler

Man siger at planter har en saftspænding, fordi at vand tilbageholdes i planternes celler pga. osmotiske tryk. I kartoffel indeholder cellerne stivelse, og mange andre store molekyler og salte, plus vand. Hvis molekyler uden for kartoffelcellerne har højere saltkoncentration end indvendig, så bliver der transporteret vand ud af cellerne.  Der vil ske de modsatte hvis molekylerne uden for cellerne har en lavere saltkoncentration, så vil vand trækkes ind i cellerne.

Snegle og kartofler

Man kan sammenligne den proces der sker for snegle, med et forsøg, hvor man lægger små stykker kartoffel i vand, hvor vandet har forskelligt saltkoncentration. Det der sker med kartoflen er forskellig, hvis kartoflen bliver lagt i en høj saltkoncentration, så afgiver kartoffelstykket vand og tabe vægt, og hvis kartoffelstykket bliver lagt i en lav saltkoncentration, så vil den optage vandet, da den selv har højere saltkoncentration end vandet og herved forhøje sin vægt. Hvis sneglen bliver sammenlignet med kartoflen, så vil sneglen også afgive vand, hvis den bliver lagt i en høj saltkoncentration, da cellemembranen vil udligne saltkoncentration. Sneglen mister vand og derved vægt, og langsomt dehydrerer den. Den vil tørre helt ud hvis saltmængden er stor nok. 

- Nicklas Thomsen