Ikke kun for meget fjernsyn giver røde øjne

”Simpel” videnskab kan forklare

Af Andreas Rask Sørensen

Hvis du har været i en svømmehal for nyligt eller bare derhjemme i et dejligt varmt karbad burde du have lagt mærke til. Øjnene bliver røde og irriterede, når de bliver udsat for vand. Det er et fæ­nomen som vi alle kender, men hvorfor sker det? Hvad er videnskaben bag det? Forskerne kalder det osmose. Osmose er en proces, som dine celler gennemgår hver dag både i øjnene og mange andre steder i kroppen, som man, bortset fra i øjnene, ikke rigtig kan mærke for meget til. Man kan heller ikke se det uden et mikroskop, da cellerne er mikroskopiske. Disse celler kan helst lide at være lige så saltede som deres omgivelser. Vandet du bader i er højst sandsynligt enten mindre eller mere saltet end din krop. På grund af osmose vil begge væsker være lige saltede. Derfor skal enten vandet du bader i låne vand fra dine øjne eller omvendt, så saltopløsningen kan fortyndes. Osmose kan godt lyde meget videnskabeligt, bare ordet i sig selv, men det er egentlig meget sim­pelt. Hvis en person uden dykkebriller hopper i et friluftsbad, der er saltet, og man så zoomer helt ind i øjnenes celler kan man se, at der sker noget i cellemembranen. Cellemembranen er en af de ting som en dyrecelle eller vores celler er lavet af. Den beskytter cellen og bestemmer hvilke ting, der må komme ud og ind af den. Man kunne også kalde den ”Cellens dørmand” for at for­enkle det.

 Sådan er en cellemembran bygget op. Både hoveder og haler -

Illustration af Andreas Rask Sørensen

Cellemembranen er bygget op på en mærkvær­dig måde. Forskerene kalder et ”phospholipid dobbeltlag” og det er ligeså svært at udtale som det er at huske. Sådan et dobbeltlag er bygget op af en hel masse hydrofile også kaldet hoveder med hydrofobe også kaldet haler. Hydrofile er vandelskende og hydrofobe er fedtelskende. Mange ting har derfor svært ved at komme igen­nem dette dobbeltlag, men ved hjælp af noget, der hedder et kanalprotein, er der alligevel en vej. Billedet til højre viser sådan en opbygning. Vand passerer let forbi cellemembranen ved hjælp af et kanalprotein. Membranens hoveder og haler lader sig blive skubbet til side af proteinet. Proteinet åbner derefter på og laver en tunnel, så vand kan glide igennem membranen. Dette kan også ses på billedet nedenfor.

proteiner passerer igennem cellemembranen. Hydrofiler og 

hydrofober lader sig skubbes til side for de harmløse proteiner

Illustration af Andreas Rask Sørensen

Hvis man tager et u-for­met glasrør og lægger sådan en cellemembran i midten som en væg og derefter hælder vand med forskelligt indhold af salt i hver ende, sker der noget sjovt. Van­det der har mest salt vil gerne fortyndes og være ligesom van­det med mindst salt. Igennem cellemembranen bliver vand fra den mindst saltede side ført over mod den mest saltede side. Nu har begge sider samme saltprocent, men ikke lige me­get vand. Siden der før havde mest salt har nu mere vand, som der på billedet nederst vi­ses. Når cellen gør dette lader den vand ud af sig og over i det til det vand man bader i for at for­søge at gøre badevandets saltopløsning mindre, og det er det, som får øjnene til at svide og blive røde. Ligesom, at kød bliver tørt når man salter det, bliver cellerne også tørre, hvis de får aflader deres vand eller selv bliver for saltede. Cellerne giver simpelt hen så meget væske væk, at de be­gynder at tørre ud, og fordi øjnene konstant skal holdes fugtige, men ikke kan, så bliver de røde og irriterede. Det er også derfor man blinker – altså for, at øjnene ikke tørre ud. Tørre øjenæb­ler i for lang tid kan medføre til blindhed og det vil man jo ikke have.

Altså, hvis du, dine børn eller børnebørn har røde øjne, betyder det ikke nødvendigvis, at de sidder for meget ved fjernsynet og computeren.

Cellemembran c - Dette fænomen kaldes osmotisk tryk. De røde prikker er salt

Illustration af Andreas Rask Sørensen

Osmose er meget almindeligt i hverdagen. Øj­nene er kun en af flere ting på din krop, som gør brug af osmose, og hvis du laver noget så simpelt som at koge kartofler, så gør du rent faktisk også brug af osmose. Osmose ses fra eksperternes synsvinkel som en vigtig del af faget biologi. Det bliver lært mere på skoler rundt omkring i Dan­mark og hvis ordene osmose, phospholipid dobbeltlag, hydrofile og hydrofobe er helt nye til dig, så er det heller ikke så mærkeligt. Nu ved du i hvert fald lidt mere.