Eksperterne har fundet løsningen på dine dræbersnegle
problemer
Alt
du behøver at gøre, er at tilføje en stor mængde salt på sneglen – så den dør.
Men er det nu også en god ide?
Af:
Jesper Kaag Steffensen
Enhver haveejer kender til det tilbagevendende problem
med dræbersnegle i haven. Der har været mange gode ”husmor” tricks igennem
tiden, der hver især giver deres bud på at komme af med dem på, fx øl på en
tallerken osv. Men et af de billigste og mest effektive trick ville dog nok
være noget så almindeligt og hverdags agtigt som Salt.
Men hvad sker der når vi kommer salt på dem? Det har
mange nok spurgt sig selv om hver gang de ”salter” deres snegle, men aldrig rigtig
gjort noget for at finde ud af det. Det har jeg i hvert fald tænkt over mange
gange.
Hvad sker der egentlig med sneglen?
Men tilfældigvis her den anden dag, skulle jeg have om
et emne der så viste sig, at skulle svare på det spørgsmål, der har fulgt mig
hver gang, jeg så nogen ”salte” deres snegle. Jeg skulle nemlig have om osmose.
Og hvad i alverden er osmose? Jo, det er faktisk det der slår sneglene ihjel.
Vi lavede et forsøg der hed ”Osmose i kartoffel”, der skulle vise os hvordan
osmose egentlig fungerer.
Hvad i alverden er osmose?
Osmose går i sin enkelthed ud på:
En celle består af en masse forskellige ting, blandt
andet af en cellekerne og en cellemembran. Cellemembranens funktion er at styre,
hvad der kommer ind og ud af cellen. Det vil sige, at cellemembranen er med til
at styre det indre miljø i cellen, altså man kan vel sige at cellemembranen er
en slags dørmand. Den er blandt andet med til at styre saltkoncentrationen, som
er det vi har beskæftiget os med, og det der er relevant for det hverdagsproblem,
jeg har valgt at beskæftige mig med.
Osmose omhandler diffusion i vand. Uden at komme ind
på en alt for kringlet og lang forklaring, er
diffusion det der tvinger molekylerne igennem cellemembranen, altså
forbi vores dørmand.
Osmose ser sådan her ud:
Foto:
Illustration af osmose
Den stiplede streg i bunden af den viste u-beholder
ovenfor, forestiller cellemembranen. De røde prikker forestiller salt i vores
vand, som er det blå udenom. Men som man kan se, er saltkoncentrationen højere
på venstre side af cellemembranen, end på højre side, og det vil vores cellemembran
gerne udligne. Så derfor vil der ske diffusion, altså cellemembranen/dørmanden
transporterer simpelthen noget af vandet fra højre side til venstre, så
saltkoncentrationen bliver den samme.
Hvad har det med snegle at gøre?
Det er det samme der sker med snegle, når vi hælder
salt ud over dem. Det kan jeg forklare via det forsøg jeg lavede. Forestil jer,
at det stykke kartoffel vi benyttede i vores forsøg er en snegl. Jeg startede
med at skære ud, og veje et stykke kartoffel, og puttede det derefter i et helt
rent glas. Kartoffel har som alle andre levende organismer også celler, det vil
sige, at den også har en cellemembran, altså der foregår også osmose i en
kartoffel. Derefter puttede jeg vand i med en meget stærkt saltkoncentration i,
og lod det stå i nogle dage.
Jeg kom tilbage efter nogle dage, for at tjekke op på
mit forsøg. Jeg tog mit kartoffelstykke op af glasset og vejede det igen, for
at se om der var sket en forandring i vægten. Den vejede betydeligt mindre, end
den gjorde da jeg puttede den i. Det vil sige, der var sket osmose, og at
vandet udenom med den høje saltkoncentration, havde trukket alt væsken ud af
kartoflen. Det er egentlig det samme der sker med sneglen. Så når en snegl får
meget salt på sig, vil sneglens celler simpelthen prøve på at udligne
saltkoncentrationen, og derved vil sneglen blive tømt for væske, og dermed dø
af dehydrering.
Denne tegning illustrerer hvordan en celle ser ud før, og efter der er foregået osmose. Som man kan se, er cellen helt tømt for væske.
Er det ikke synd for sneglene?
Men er det nu en god ide? Hvordan har sneglene det med
at blive ”saltet”?
Snegle er nemlig ligesom alle andre dyr omfattet af
dyreværnsloven, i den står der følgende:
§ 13. Den, der vil aflive et dyr, skal sikre sig, at
dyret aflives så hurtigt og så smertefrit som muligt. Aflivning ved drukning må
ikke finde sted.
§ 1. Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst
muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe.
Mange mener at det slet ikke må finde sted, altså at
salte sneglene.
–”Salt og kalk er absolut ikke
acceptabelt”, siger dyreværnsinspektør Søren Kent Pedersen fra Dyrenes
Beskyttelse.
Men ordrene ”som muligt” og ”bedst
muligt” er ret bløde ord. Det får det til at lyde lidt som en vurderings sag.
Søren Kent Pedersens egen opfattelse
er, at det er i strid med dyreværnsloven at aflive snegle ved saltning. Det
lever næppe op til kravet om smertefrihed og hurtighed, mener han.
Det er lige pt svært at dømme nogen for dyrmishandling
mod dræbersnegle, da en domstol skal træffe en afgørelse. For at domstolen kan
træffe en beslutning, skal der forelægge en anmeldelse hos politiet, for at opnå retspraksis og præcedens på området.
Men alt i alt er det rent moralsk og
egentlig også juridisk ukorrekt, at hælde salt ud over snegle, der findes mange
andre mere humane metoder, at komme af med vores snegle-problem.
Læs mere om diskussionen på dette link: http://newsbreak.dk/dyrplageri-aflive-snegle-salt/
Ingen kommentarer:
Send en kommentar