Ikke kun for meget fjernsyn giver røde øjne

”Simpel” videnskab kan forklare

Af Andreas Rask Sørensen

Hvis du har været i en svømmehal for nyligt eller bare derhjemme i et dejligt varmt karbad burde du have lagt mærke til. Øjnene bliver røde og irriterede, når de bliver udsat for vand. Det er et fæ­nomen som vi alle kender, men hvorfor sker det? Hvad er videnskaben bag det? Forskerne kalder det osmose. Osmose er en proces, som dine celler gennemgår hver dag både i øjnene og mange andre steder i kroppen, som man, bortset fra i øjnene, ikke rigtig kan mærke for meget til. Man kan heller ikke se det uden et mikroskop, da cellerne er mikroskopiske. Disse celler kan helst lide at være lige så saltede som deres omgivelser. Vandet du bader i er højst sandsynligt enten mindre eller mere saltet end din krop. På grund af osmose vil begge væsker være lige saltede. Derfor skal enten vandet du bader i låne vand fra dine øjne eller omvendt, så saltopløsningen kan fortyndes. Osmose kan godt lyde meget videnskabeligt, bare ordet i sig selv, men det er egentlig meget sim­pelt. Hvis en person uden dykkebriller hopper i et friluftsbad, der er saltet, og man så zoomer helt ind i øjnenes celler kan man se, at der sker noget i cellemembranen. Cellemembranen er en af de ting som en dyrecelle eller vores celler er lavet af. Den beskytter cellen og bestemmer hvilke ting, der må komme ud og ind af den. Man kunne også kalde den ”Cellens dørmand” for at for­enkle det.

 Sådan er en cellemembran bygget op. Både hoveder og haler -

Illustration af Andreas Rask Sørensen

Cellemembranen er bygget op på en mærkvær­dig måde. Forskerene kalder et ”phospholipid dobbeltlag” og det er ligeså svært at udtale som det er at huske. Sådan et dobbeltlag er bygget op af en hel masse hydrofile også kaldet hoveder med hydrofobe også kaldet haler. Hydrofile er vandelskende og hydrofobe er fedtelskende. Mange ting har derfor svært ved at komme igen­nem dette dobbeltlag, men ved hjælp af noget, der hedder et kanalprotein, er der alligevel en vej. Billedet til højre viser sådan en opbygning. Vand passerer let forbi cellemembranen ved hjælp af et kanalprotein. Membranens hoveder og haler lader sig blive skubbet til side af proteinet. Proteinet åbner derefter på og laver en tunnel, så vand kan glide igennem membranen. Dette kan også ses på billedet nedenfor.

proteiner passerer igennem cellemembranen. Hydrofiler og 

hydrofober lader sig skubbes til side for de harmløse proteiner

Illustration af Andreas Rask Sørensen

Hvis man tager et u-for­met glasrør og lægger sådan en cellemembran i midten som en væg og derefter hælder vand med forskelligt indhold af salt i hver ende, sker der noget sjovt. Van­det der har mest salt vil gerne fortyndes og være ligesom van­det med mindst salt. Igennem cellemembranen bliver vand fra den mindst saltede side ført over mod den mest saltede side. Nu har begge sider samme saltprocent, men ikke lige me­get vand. Siden der før havde mest salt har nu mere vand, som der på billedet nederst vi­ses. Når cellen gør dette lader den vand ud af sig og over i det til det vand man bader i for at for­søge at gøre badevandets saltopløsning mindre, og det er det, som får øjnene til at svide og blive røde. Ligesom, at kød bliver tørt når man salter det, bliver cellerne også tørre, hvis de får aflader deres vand eller selv bliver for saltede. Cellerne giver simpelt hen så meget væske væk, at de be­gynder at tørre ud, og fordi øjnene konstant skal holdes fugtige, men ikke kan, så bliver de røde og irriterede. Det er også derfor man blinker – altså for, at øjnene ikke tørre ud. Tørre øjenæb­ler i for lang tid kan medføre til blindhed og det vil man jo ikke have.

Altså, hvis du, dine børn eller børnebørn har røde øjne, betyder det ikke nødvendigvis, at de sidder for meget ved fjernsynet og computeren.

Cellemembran c - Dette fænomen kaldes osmotisk tryk. De røde prikker er salt

Illustration af Andreas Rask Sørensen

Osmose er meget almindeligt i hverdagen. Øj­nene er kun en af flere ting på din krop, som gør brug af osmose, og hvis du laver noget så simpelt som at koge kartofler, så gør du rent faktisk også brug af osmose. Osmose ses fra eksperternes synsvinkel som en vigtig del af faget biologi. Det bliver lært mere på skoler rundt omkring i Dan­mark og hvis ordene osmose, phospholipid dobbeltlag, hydrofile og hydrofobe er helt nye til dig, så er det heller ikke så mærkeligt. Nu ved du i hvert fald lidt mere.

Eksperterne har fundet løsningen på dine dræbersnegle problemer

Alt du behøver at gøre, er at tilføje en stor mængde salt på sneglen – så den dør. Men er det nu også en god ide?

Af: Jesper Kaag Steffensen        

Enhver haveejer kender til det tilbagevendende problem med dræbersnegle i haven. Der har været mange gode ”husmor” tricks igennem tiden, der hver især giver deres bud på at komme af med dem på, fx øl på en tallerken osv. Men et af de billigste og mest effektive trick ville dog nok være noget så almindeligt og hverdags agtigt som Salt.

Men hvad sker der når vi kommer salt på dem? Det har mange nok spurgt sig selv om hver gang de ”salter” deres snegle, men aldrig rigtig gjort noget for at finde ud af det. Det har jeg i hvert fald tænkt over mange gange.

Hvad sker der egentlig med sneglen?

Men tilfældigvis her den anden dag, skulle jeg have om et emne der så viste sig, at skulle svare på det spørgsmål, der har fulgt mig hver gang, jeg så nogen ”salte” deres snegle. Jeg skulle nemlig have om osmose. Og hvad i alverden er osmose? Jo, det er faktisk det der slår sneglene ihjel. Vi lavede et forsøg der hed ”Osmose i kartoffel”, der skulle vise os hvordan osmose egentlig fungerer.

Hvad i alverden er osmose?

Osmose går i sin enkelthed ud på:

En celle består af en masse forskellige ting, blandt andet af en cellekerne og en cellemembran. Cellemembranens funktion er at styre, hvad der kommer ind og ud af cellen. Det vil sige, at cellemembranen er med til at styre det indre miljø i cellen, altså man kan vel sige at cellemembranen er en slags dørmand. Den er blandt andet med til at styre saltkoncentrationen, som er det vi har beskæftiget os med, og det der er relevant for det hverdagsproblem, jeg har valgt at beskæftige mig med.

Osmose omhandler diffusion i vand. Uden at komme ind på en alt for kringlet og lang forklaring, er   diffusion det der tvinger molekylerne igennem cellemembranen, altså forbi vores dørmand.

Osmose ser sådan her ud:

Foto: Illustration af osmose

Den stiplede streg i bunden af den viste u-beholder ovenfor, forestiller cellemembranen. De røde prikker forestiller salt i vores vand, som er det blå udenom. Men som man kan se, er saltkoncentrationen højere på venstre side af cellemembranen, end på højre side, og det vil vores cellemembran gerne udligne. Så derfor vil der ske diffusion, altså cellemembranen/dørmanden transporterer simpelthen noget af vandet fra højre side til venstre, så saltkoncentrationen bliver den samme.

Hvad har det med snegle at gøre?

Det er det samme der sker med snegle, når vi hælder salt ud over dem. Det kan jeg forklare via det forsøg jeg lavede. Forestil jer, at det stykke kartoffel vi benyttede i vores forsøg er en snegl. Jeg startede med at skære ud, og veje et stykke kartoffel, og puttede det derefter i et helt rent glas. Kartoffel har som alle andre levende organismer også celler, det vil sige, at den også har en cellemembran, altså der foregår også osmose i en kartoffel. Derefter puttede jeg vand i med en meget stærkt saltkoncentration i, og lod det stå i nogle dage.

Jeg kom tilbage efter nogle dage, for at tjekke op på mit forsøg. Jeg tog mit kartoffelstykke op af glasset og vejede det igen, for at se om der var sket en forandring i vægten. Den vejede betydeligt mindre, end den gjorde da jeg puttede den i. Det vil sige, der var sket osmose, og at vandet udenom med den høje saltkoncentration, havde trukket alt væsken ud af kartoflen. Det er egentlig det samme der sker med sneglen. Så når en snegl får meget salt på sig, vil sneglens celler simpelthen prøve på at udligne saltkoncentrationen, og derved vil sneglen blive tømt for væske, og dermed dø af dehydrering.

Denne tegning illustrerer hvordan en celle ser ud før, og efter der er foregået osmose. Som man kan se, er cellen helt tømt for væske.

Er det ikke synd for sneglene?

Men er det nu en god ide? Hvordan har sneglene det med at blive ”saltet”?

Snegle er nemlig ligesom alle andre dyr omfattet af dyreværnsloven, i den står der følgende:

§ 13. Den, der vil aflive et dyr, skal sikre sig, at dyret aflives så hurtigt og så smertefrit som muligt. Aflivning ved drukning må ikke finde sted.

§ 1. Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe.

Mange mener at det slet ikke må finde sted, altså at salte sneglene.

–”Salt og kalk er absolut ikke acceptabelt”, siger dyreværnsinspektør Søren Kent Pedersen fra Dyrenes Beskyttelse.

Men ordrene ”som muligt” og ”bedst muligt” er ret bløde ord. Det får det til at lyde lidt som en vurderings sag.

Søren Kent Pedersens egen opfattelse er, at det er i strid med dyreværnsloven at aflive snegle ved saltning. Det lever næppe op til kravet om smertefrihed og hurtighed, mener han.

Det er lige pt svært at dømme nogen for dyrmishandling mod dræbersnegle, da en domstol skal træffe en afgørelse. For at domstolen kan træffe en beslutning, skal der forelægge en anmeldelse hos politiet, for at opnå retspraksis og præcedens på området.

Men alt i alt er det rent moralsk og egentlig også juridisk ukorrekt, at hælde salt ud over snegle, der findes mange andre mere humane metoder, at komme af med vores snegle-problem.

Læs mere om diskussionen på dette link: http://newsbreak.dk/dyrplageri-aflive-snegle-salt/  

Snart skal vi drikke gylle!

- Der er ikke meget rent grundvand tilbage i jorden, gylle er løsningen på det hele
Oplæg af: Mads Bach Laursen 11/11 – 15 klokken 22:00

Foto: Mads Bach Laursen – Dansk gyllevogn i brug på de danske marker:  Lundgården

I Danmark drikker vi rent vand fra hanen. Vandet kommer fra grundvandet, rensningsanlæggene filtrer vandet om til rent og lækkert drikkevand og derefter kommer det ud til vores hane. Nu har nogle studerende fra Aalborg Universitet fundet på en helt ny ide!

 Vi har alle hørt om, at vi har globale problemer mht. miljø og energi ressourcer. Dette gælder også verdens drikkevand. Grundvandet er meget truet og er bestemt ikke en vedvarende kilde – hvis vi ikke passer på det. På et tidspunkt løber vi tør for naturens midler. Grundvandet er specielt truet af forurening og overindvinding. Derfor skal vi passe på det, og det kræver handling nu.

To universitetsstuderende fra Aalborg Universitet har netop udtænkt en løsning, som kan vende hele verdenssituationen nemlig ved at trække vand ud af landmandens gylle.
”Vi har længe tænkt over en plan, som skal kunne dække vores drikkevands problem, og den her tanke har ingen tænkt før” udtaler Thomas Hansen, som er en af de to universitetsstuderende på Aalborg Universitet.

Planen er at man ved hjælp af membranfiltrering, kan få et resultat som giver forholdsvist rent drikkevand. Processen kaldes ved et fint ord også osmose. I sin enkelthed trækker man simpelthen vand ud af gyllen ved hjælp af tranport over membraner. Det er et stort fremskridt, at man kan tænke på sådan et højt niveau og samtidig så langsigtet. Derfor har vi spurgt Inger Heis fra Danmarks Naturfredsforening – som har speciale inden for spillevand - om hvad hun mener om nyheden: 

”Man kan godt trække vandet ud at gyllen, det er jo en genial ide, som de to studerende har fået – den er endda lige til at gå til. Problemet er bare, at vandet vil smage frygtelig grimt, da man ikke kan ændre på smagen i den osmose proces, som de har planlagt”. 

Inger tilføjer til slut, at ideen måske ikke vil holde på sigt, da det i sidste ende ikke vil give gode resultater (mener hun personligt), men at man nok skal finde på lignende løsninger. Men gyllen, den tror hun ikke på.

De to studerende mener dog selv, at deres ide kan hjælpe på problematikken, da vi både kan få drikkevand ud af det, og samtidig kan vi hjælpe landmanden af med alt hans gylle, nu når reglerne omkring kvælstof fortsat klemmer ham på økonomien og ikke mindst hans afgrøder.

Hvad mener omverden om ideen?

Vi har spurgt 10 personer i Aars by, om hvad de mener omkring ideen. Overraskende nok ville 2 ud af 10 personer gerne drikke renset vand fra gylle, men KUN hvis det bliver en nødvendighed – det er altså over halvdelen af vores testpersoner. Vi fik også en kommentar med på vejen fra en af dem: ”Hvis der ikke var andre muligheder, vil det jo være en klar nødvendighed, men drikke vand som faktisk kommer fra gylle, nej tak” kommenterede Sophie Byrialsen efterfølgende, som går på Ranum skole.
Vi kan konstatere, at 8 ud af 10 adspurgte ikke vil drikke vand som er filtreret fra gylle. Så denne ide vil altså ikke virke på befolkning, men de to studerende kan dog stadig tænke videre - måske i nye baner.

Derfor skal kartoflerne ikke have salt, når man skal lave kartoffelmos

12. november 2015 indsendt 22.00
Skrevet af Mille Viborg Jørgensen

Vi kender alle til problematikken! Man skal lave kartoffelmos og af en eller anden grund, er mosen smattet og vandig, som især børn synes er ulækkert. Indtil nu har man kun kunne gætte på, hvad dette skyldes. Men nu har eksperterne et bud - det skyldes osmosen.

Osmosen - den store synder

Når man skal koge de perfekte kartofler skal der salt i, men det skal der ikke i kartoffelmosen. Ikke til at starte med i hvert fald.

Biolog Rikke Mørk Lund udtaler:
”Hvis man ønsker en kartoffelmos som hverken er for smattet eller for stiv, skal man hele tiden have styr på stivelsen i kartoflerne, så hvert stivelsesmolekyle udvider sig så meget som muligt uden at briste. 
Dette gøres bedst ved at koge dem ved svag varme uden salt først, tilsætte salt og højere varme til sidst. Hermed nedsættes risikoen for at stivelseskornene brister og kartoffelmosen bliver smattet. ”

Salt er godt

Salt er næsten det vigtigste i ens kartoffelmos, men det vigtigste er at huske på at salten først skal i, efter man har kogt kartoflerne, udtaler Tanja. Salt er det der giver kartoffelmosen den rigtige smag, spm man elsker fra kartoflerne.

Et gammel husmor råd: kog uden salt og tilføj salt bagefter, det gør din mos lækker og lind.

Osmose

Alt efter saltkoncentrationen i cellen, vil vandet gå ind eller ud af cellen. Cellen vil gerne have at koncentrationen er ens på begge sider af dens membran, som er halvgennemtrængelig. Derfor vil der blive transporteret vand ind eller ud afcellen, indtil koncentrationsforskellen ikke udlignes mere.

Læs hele opskriften til en god kartoffelmos her

Efter man har kogt kartoflerne, hælder man vandet fra. Så tager man kartoflerne og hælder dem i en skål. Derefter tager man sin håndmikser og pisker kartoflerne. Så tilsætter man enten mælk eller noget af kartoffelvandet og pisker igen. Så tager man en smørklat(man bestemmer selv smørklattens størrelse.) og salt. Lad det stå til at smøren er smeltet, så pisker man det hurtigt, men ikke for meget. Og serveres straks. Man kan også vælge at tilsætte rodfrugter for at gøre retten sundere, men alt efter behag. 

En video om kartoffelmos

https://www.youtube.com/watch?v=qSaw08jtc8Q

Nyt ukrudtsmiddel -fantastisk eller farligt

Af: Journalist Stephanie Hildebrandt Hansen

 

Denne simple teknik er meget effektiv, men måske også lidt for effektivt. Salt bliver ofte brugt som et universalmiddel i haven, til alt lige fra ukrudt til dræbersnegle. Til jer som mon undrer sig over, hvordan noget så simpelt, som salt kan være så ødelæggende for levende organismer, så er der hjælp at hente. Det hele kan forklares med et særdeles sjovt ord kaldet "osmose". Osmose er ikke så indviklet som man skulle tro, og det er faktisk meget simpelt.


Alle levende organismer består af flere billioner celler. Celler er det vi og andet levende er opbygget af. Simpelthen alle vores byggesten og det vi er lavet af. De har alle en bestemt koncentration, som passer til deres omgivelser. Hvis vi f.eks putter et stykke fra en kartoffel(eller anden form for plante) ned i et bæger med saltvand, så vil cellerne i kartoflen forøge at få deres koncentration til at passe til saltvandet. Når vi putter en masse vand ned i saltvandet, vil saltkoncentrationen ikke være lige så høj som før. Hvis du smager lidt på saltvandet før og efter du putter vand i, kan du tydeligt smage, at saltvandet kommer til at smage mindre af salt. Jeg vil dog fraråde jer læsere om at gøre dette, da jeg personligt kan love jer for, det ikke er nogen god smagsoplevelse. Cellerne i kartoflerne vil derfor udgive en masse væske for, at koncentrationen af saltvandet bliver det same som koncentrationen inde i cellen. Men det vil kræve rigtig meget vand. Mere end hvad cellerne indeholder og derfor vil cellerne udtørre og dø. Mennesker kan også dø at få for meget salt, så det er ingen spøg.

En ph.d studerende i nanoteknologi på Hull university har været så venlig at give et interview om begrebet osmose.

”Mikroorganismer  behøver fugt i dens omkringliggende miljø, for at opretholde en osmotisk balance imellem denne og dens intracellulære bestandele. Såfremt der ikke er begrænset fugt, vil det osmotiske tryk dehydrerer cellen for at genetablerer balancen. Dog kan nogle bakterier, fx. Extremophile bakterier, såsom Deinococcus radiodurans, klare sådanne miljøer langt bedre end andre “normale” bakterier. Derudover kan visse bakterier forme såkaldte endospore, hvilke er en inaktiv tilstand, som er kendetegnet ved at være meget modstandsdygtige overfor en lang række stressformer inkl. Dehyderering.” –udtaler Martin G. Christensen ph.d studerende i nanoteknologi.
Lang historie kort -salt trækker vand ud af cellerne.





Hvis vi ser tilbage på selve problemet med ukrudtet, så er der også lovmæssige grunde til ikke at følge det gamle husråd om salt som ukrudtsmiddel. Salt er slet ikke lovligt at bruge, og det er faktisk rigtig dårligt for miljøet. Selvom man måske vil benægte dette, og fortælle sig selv, at salt er et helt naturligt mineral, så er det stadigvæk ikke godt.
Saltet nedbrydes ikke, tværtimod siver det med tiden ned i sårbare grundvandsreservoirer, og som om det ikke er nok med de i forvejen forureningstruede steder på grund af indtrængende havvand. Det er et stort miljøproblem.
Opfordring til brug af salt fra mange mennesker, kan tusinder af haveejere pludselig mene, at den smule salt de bruger ikke vil skade, da det er så lidt de bruger. Der er en grund til man forsøger sig med brug af fortyndet saltvand frem for direkte saltning og mange steder anvender grus.

Sådan stopper du dræbersnegle

Alle kender til problemer med at dræber snegle invadere vores haver og spiser vores planter.  Det er noget så irriterende som at gå ud i sin urtehave og finde ud af at en snegl har mæsket sig i alle dine grønsager. Men det er ikke alle der har hjertet til at dræbe de små modbydelige kræ, så er der den enkelte løsning med ad bruge salt.

Sådan gør du
Det er nok den mest humane metode at dræbe dem på. Det er nemt at gøre at du skal er bare at finde noget salt, både vejsalt og køkken salt vil virke, og hælde det ud over sneglen.

Sådan virker saltet
Når først saltet er på sneglen er det vigtig at lade det blive i et stykke tid, for så er den proces der kaldes osmose sat i gang, det er en meget langsom proces der foregår inde i cellerne.
Osmose er det der sker i den ydre kant af cellerne. Det der sker er at cellerne mærker en ubalance i det omkring dem. Når cellerne har bemærket denne ubalance reagere de ved at prøve at sørge for at der er samme mængde vand i og uden og cellen og hvor salt neavuet uden for cellen er højere inden i vil den forsøge at udligne med at den suger vand ud af cellen da den altid vil søge efter balance i og omkring sig.

Ikke kun snegle

På trods af at dette sker i snegles celler betyder det ikke at det kun er dem der bliver påvirket af osmose, har du måske på et tidpunkt undret dig over hvorfor saltvandsfisk og ferskvandsfisk som regel kun kan svømme i en slags vand? Det er det samme der sker os fiskene, enten udtørrer deres celler eller også går de i stykker. Hvis de udtørrer betyder det at et er ferskvandsfisk der er kommet i salt vand, og hvis cellerne går i stykker betyder det at det er en saltvandsfisk i ferskvand.

Osmose foregår også i noget så simpelt som kartoffelmos, det er derfor man ikke putter salt i vandet til kartoflerne hvis de skal bruges til kartoffelmos.

Det opstå også naturligt, hvis du har prøvet det med at et hårkogt æg bare er næsten umulig at piller så kan det være fordi det er et nyt æg. 

»Lagene er mere adskilte, når ægget er nylagt, og derfor kan ægget gå i stykker imellem lagene, når man piller det. Men det er der mindre tendens til, når ægget bliver lidt ældre,« fortæller Jens Kirk Andersen. (videnskab.dk) 

Dette kan ske fordi saltene og proteinerne i ægget har haft længere tid til at virke.

Nu sidder du nok der og tænker, hvorfor er det kun vandet der bevæger sig ind og ud, det er fordi at den yderste celle kant er semipermeabel, hvilket betyder at den er halvgennemtrængelig.

Eksperterne: Vejsaltningen dræber vinterens planteliv

Nye videnskabelige forsøg fastslår at vejsaltning kan spille en betydelig rolle i massedøden blandt vejtræer og andet planteliv om vinteren

Af: Peter Buchreitz Harbo

Lastbiler som disse bærer ifølge en mindre gruppe forskere skylden for døde vejtræer, og andet bevoksning. (Foto: Lars Haslev)

Dugfriske resultater fra en mindre gruppe forskere på Erhvervsskolerne Aars, viser at saltningen af veje om vinteren kan have en hidtil ukendt rolle i måden hvorpå større dele af Danmarks vejtræer og andet beplantning langs vejene dør, inden vinteren er omme. Biologiske reaktioner som disse sker som følge af et begreb der ofte betegnes som ”osmose”.

Osmose er en proces som alle celler benytter sig af, når de skal tilpasse sig sine omgivelser. Forskernes forsøg viser blandt andet at osmose i langt højere grad end først antaget har indflydelse på celler, såvel i plante- som dyreceller.

Op mod en tredjedel af alt bevoksning

Under den hidtil længste, og hårdeste vinter i mange år, nærmere bestemt vinteren 09/10, blev de danske veje saltet op mod 3 gange så meget som de er blevet de andre år, hvilket resulterede i at mindst en tredjedel af alt bevoksning langs de danske hoved- og motorveje enten fik alvorlige skader, eller helt gik hen at dø. Det er disse observationer, som forskerne nu endeligt har fundet en årsag til, da det nu står helt klart, at det skyldtes ekstrem saltning af vejene, hvilket resulterede i at saltkoncentrationen i jorden omkring vejene steg til langt over hvad der er naturligt.

Osmose fungerer på biologisk plan på den måde, at cellerne for eksempel, altid vil forsøge at udligne saltniveauet, sådan at der er lige så meget salt inde i cellen som der er uden for cellen. Dette sker så ved at de lader vandet sive ud, så væsken uden for cellen bliver tilført mere vand, og saltkoncentrationen derved vil falde i omgivelserne.

Problemet lægger desværre bare i, at alle celler skal indeholde en vis mængde vand for at overleve, og når dette vand siver ud af cellen, vil nogle celler gå hen og dø.

I tilfældet med vejtræerne betyder det så, at træerne ikke bare stopper med at optage vand. Nej træerne, og plantecellerne deri begynder at afgive vand til jorden, hvilket så endeligt betyder at træet ikke længere har nok vand til at holde hele træet grønt. Dette ses tydeligt i og med at udsatte træer mister blade, eller nåle, helt op i 2-3 meters højde, da træet så ikke har vand nok til at holde den nederste del hydreret.

Mellem 1 og 2 procent kan gøre det

Og det er bestemt ikke meget salt der skal til før at bevoksningen sættes i fare. Ifølge forskernes forsøgsresultater er vejtræer i overhængende fare for at blive dehydreret hvis saltkoncentrationen i jorden ligger et sted mellem 1 og 2 procent, og når der nogle steder blev saltet med helt op til 3 kilo salt pr. m² asfalt, i vinteren 2010 giver det rigtig god mening at massedøden var specielt tydelig lige præcist dén vinter.

HTXVIDENSKABEN

D. 30-10-2015